Dartklubben Fluen har i mere end 30 år været en aktiv spiller inden for Dansk Dart.
Klubben startede i 1992 i den daværende Nordborg kommune og har i størstedelen af sin levetid ligget i byen Langesø.
I 2012 valgte man at flytte klubben til Sønderborg. Årsagen var at oplandet var større og at der i flere år ikke havde ligget en officiel klub i denne del af regionen.
Klubben har igennem alle årene været medlem af Dansk Dart Union (DDU).
I maj 1995 blev dart i Danmark anerkendt på lige fod med andre sportsgrene og blev dermed optaget i Dansk Idræts Forbund (DIF).
Siden etableringen i maj 1992 har klubben haft flere Danske, Jysk/fynske samt Nordiske mestre på såvel herre- som dame- og juniorsiden.
Vi er en klub som favner bredt og i Fluen er der plads til alle, både hyggespilleren samt den mere seriøse.
Vi spiller med i turnering indenfor Dansk Dart Union.
I vinteren 2024 har klubben fået nye og flotte lokaler som indbyder til hygge og fællesskab.
I Danmark dyrkes dart af mere end 4000 personer under DDU. Men mange flere spiller dart i andre sammenhænge, bl.a. i små private klubber rundt om i landet.
I vores klub lægger vi stor vægt på det sociale samvær, sammenhold og godt kammeratskab, samtidig med at vi træner seriøst, hygger vi os.
Klubben har 8 godkendte baner og der er altid kaffe/the på kanden.
Vi har hold tilmeldt den løbende turnering under DDU og har ofte spillere udtaget til landsholdstrupperne på dame-, herre- og juniorsiden.
Dart kan spilles af alle efter det fyldte tiende år.
Har DU fået lyst til at vide mere, så kontakt os på mail og/eller telefon¬ eller endnu bedre, kom ned i klubben.
Der står altid klubmedlemmer klar til at byde velkommen og fortælle om hvad vi kan tilbyde. Vi har altid ekstra pile du kan låne.